Tag på cykelferie i Danmark

Cykelferier vinder mere og mere popularitet, og med god grund. En cykelferie må siges at være den ultimative måde at holde ferie i Danmark på hvis man er til maksimal frihed. Når man tager på en cykelferie rundt omkring i det danske land, får man oplevet naturen fra aller første parket.

En cykelferie bliver tit og ofte kædet sammen med en teltferie, da man gerne skal have noget at sove i. Teltet bliver ofte valgt som sovemulighed når man tager på cykelferie i Danmark, da det er nemt at have med sig når man er ude at cykle.

Det er vigtigt at man får pakket, så det er muligt at cykle med al oppakningen. Det kan være en god ide at pakke strategisk, så det ikke blive en umulighed at cykle.

En anden mulighed er, at bruge de danske campingpladser som overnatningsmuligheder. Her kan man lægge en rute, der får en forbi campingpladser så overnatningerne kan foregå her. Der er en god mulighed for at få ordentlige steder at sove, og samtidig få en rigtig god cykelferie.

man-person-summer-driving

En mulighed for en rigtig god cykelferie, er at cykle Fyn rundt. VI har selv før brugt det som cykelferie, at cykle fra de forskellige fynske byer.

Ide til cykelferie på Fyn – 5 dages tur.

Start i Nyborg første dag, derefter cykles der til Odense og videre nordpå mod Otterup. Overnatningen kan ske på Hasmark Strand Camping, som er en rigtig fin campingplads med plads til hele familien. Derudover kan der bades lidt i campingpladsens pool, nu når man er der.

Denne rute er på lidt over 50 kilometer, så er cykelferien lidt i gang.

Næste dag kunne ruten hedder fra Hasmark, til Middelfart over Bogense. Det er en tur på 70 kilometer, og vil nok tage en 3-4 timer alt efter tempo. Derefter kan man slappe lidt af på havnen og finde et godt sted at overnatte.

Tredje dag kunne ruten se således ud: Middelfart, Aarup, Assens, Haarby og slutte af i Fåborg. Her kører man fra Fyns vestkyst til den sydfynske by Fåborg. Turen er som dagen før på omkring 70 kilometer, før man skal ind og finde et sted at slappe af og hygge sig. Ture på omkring 3-4 timer har mange gange passet rigtig godt, for selvom det er en cykelferie er der ikke så mange der synes det er sjovt hvis man skal cykle 7-8 timer om dagen.

Den fjerde dag på cykelferien til Fyn, ville jeg bruge på at udforske det sydfynske. Her kan en ture der går fra Fåborg, over Svendborg besøge byerne Vindeby og Troense på Tåsinge, samt Rudkøbing og Spodsbjerg på Langeland, og tilbage til Tåsinge igen hvor man kan overnatte på Svendborg Sund Camping. Det er igen en rute på lidt over 70 km.

For at ramme nogenlunde samme kilometerantal kunne den sidste dag hedde fra Tåsinge til Odense, og tilbage til udgangspunktet i Nyborg. Det kan godt anbefales at bruge lidt til i Odense, nu hvor man er forbi. På den måde har man fået 5 gode cykeldage med mellem 50 og 70 km i benene hver dag, set de smukkeste fynske byer, samt øerne Tåsinge og Langeland og fået en masse natur i øjnene.

 

 

Be the first to comment on "Tag på cykelferie i Danmark"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*