Cykelløb og reglerne

Har du ikke fulgt så meget med i cykelløb før, men synes du det er fascinerende at se, når de professionelle cykelryttere nærmest danser sig op ad alle de store bjerge under Tour de France og andre cykelløb, så læs med her. Så kan du gøre dig meget klogere på, hvordan reglerne er for cykelløb, hvilke du skal følge med i, og hvordan du eventuelt kan komme til at se dem i virkeligheden også.

 

De største cykelløb og de største stjerner

Du har med garanti hørt om Tour de France, som er et tre ugers langt cykelløb, der køres i Frankrig hvert år i juli måned. Men vidste du, at der faktisk køres tre store cykelløb, også kendt som Grand Tours, hvert år? Tour de France er kun ét af løbene, da der også findes Giro d’ Italia og Vuelta a’ Espana, som ligeledes hver især er tre uger lange.

Disse tre cykelløb er altid en garanti for god underholdning, hvor alle de bedste cykelryttere stiller op, som regel ikke til dem alle sammen, men i hvert fald til én eller to af dem. Tour de France er den mest kendte af de tre løb, og det skyldes sikkert, at løbet altid har stor mediedækning, og de ligger i sommerferien, hvor mange kan følge med i det. Men herhjemme dækker TV2 faktisk alle tre cykelløb, og det er bestemt værd at følge med i dem alle tre.

 

Der findes også mange andre spændende cykelløb. Særligt forårsklassikerne er interessante, hvor Paris Roubaix må nævnes som den absolut største af dem alle. Forårsklassikerne er endagsløb, der som regel altid er over 200 km. lange, og her indeholder flere af disse løb brosten, som volder mange cykelryttere problemer. Men det er i sandhed en fornøjelse at følge med i ”en forårsdag i helvedet”, som Paris Roubaix også er kendt som. Her stiller de helt store og tunge ryttere op, og hvert eneste år er løbet spækket med nervøsitet, drama og ikke mindst god underholdning.

 

Som ung cykelrytter findes der også kortere etapeløb på ca. en uges varighed, som passer bedre til nye professionelle ryttere, som lige skal have nogle flere kilometer i benene, samt flere års erfaring, før de for alvor kan begå sig på den helt store scene.

 

VM i cykling

Som man kender det fra andre sportsgrene, så findes der naturligvis også VM i cykling. Dog kan VM ikke sammenlignes med VM i for eksempel fodbold, da VM varierer meget. Det afholdes for det første hvert år, hvilket gør det en smule mindre attraktivt og specielt, sammenlignet med fodbold, hvor det kun er hvert 4. år. Samtidig er VM ikke på en bestemt rute, men en ny rute hvert år, og derfor kan det variere meget, hvad for en type rute der er tale om, og hvem den favoriserer mest som cykelrytter. Er der store stigninger på ruten, så passer det naturligvis bjergryttere godt, men er den derimod pandekageflad, så er sprinterne i hopla, mens bjergryttere ikke har meget at gøre i løbet. Derfor har VM i cykling ikke helt den samme prestige som i fodbold, og mange regner derfor i særdeleshed Tour de France, men også OL i landevejscykling for en større og mere attraktiv bedrift at have på CV’et.

Be the first to comment on "Cykelløb og reglerne"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*