Dag 6 og 7
Dag 6
Har det efter omstændighederne ok og kan slet ikke mærke mit siddesår pga. smerter fra hudafskrabninger. Ret kedelig vej med få sving og bakker gennem Illinois, men dog noget mere afvekslende end Kansas.Terrænet bliver lidt mere spændende i Ohio. Vi kører bare. Er lidt monotomt.
Passerer tidsstation midt om natten, hvor der sidder en mand og venter på os. Jesper bemærker, at vi næsten skulle være stoppet bare for at opmuntre ham. Vi drøner bare forbi. Der har været super opbakning hele vejen. Fik helt kuldegysninger, da der på et tidspunkt bare stod 10 mennesker tavst og klappede i vejkanten. Fedt!
Kører på ret små veje om natten - op og ned. Passerer på et tidspunkt to rådyr i vejkanten. Er bange for de skal løbe ud foran os, men heldigvis hopper de den rigtige vej ind i skoven. Fantastisk at rulle ind i morgentågen i dalen og ud af den igen på bakkerne, men noget udfordrende for følgebilen at skulle følge mig i både mørke og tåge.
Dag 7
Det er varmt over 30 grader og luftfugtigheden er høj. Bakkerne bliver stejlere og landskabet mere skov- og bjergrigt efterhånden som vi kommer i gennem Ohio. I Athens Ohio kommer vi helt ind gennem centrum med et kort brostensstykke - av for f….. Får leveret lækker Milkshake fra følgebil på vej ud af byen, men er usandsynligt træt. Standser på et tidspunkt et par minutter af bar udmattelse, da følgebilen er lidt bagude for at handle ind.
Bliver interviewet af et af RAAM’s mediacrews. Se klip her
I Westvirgina bliver bakkerne for alvor stejle - 300 meter op og ned - igen og igen. Lige noget for mig, selvom jeg ikke kører specielt stærkt opad. Er nervøs for at oversatse og gå ned (igen).
Da det bliver mørkt ruller kommer vi til de egentlige stigninger i Appalacherne. Kører den første lange stigning lige bag ved vores engelske venner, der har overhalet os på vores første aftenskift, som vi bruger længere tid på end de gør, da cykler skal ned og op på taget før vi kan rulle videre, når vi kune har en følgebil. På selve stigningen kører jeg op til Peter fra RAF-holdet og får en sludder med ham. Det synes de vist er skægt. Falder tilbage for at skifte. Tager lidt senere den stejle nedkørsel fra bjergene. Prøver i starten at følge englænderne, men kan slet ikke følge med. Også nødvendigt at følgebil ligger meget tættere, hvis vi skal køre så stærkt, så jeg ikke kommer ud af lyskeglen i (hårnåle)sving, men det tør hverken jeg eller Søren, der er chauffør, så ruller ned med sikkerheden i højsædet. Er stadig en vild oplevelse, når alt lys forsvinder rundt i svingene!
Om natten går der lidt kuk i planlægningen, da vi har glemt at tanke før mørke og der ikke er en åben tank i nærheden. Jeg bliver sat af på en lukket tankstation, der ligner noget fra en film fra 50’erne, mens bilen drøner tilbage for at tanke. Mærkværdigt at stå midt i ingenting, midt om natten og bare vente. Der når at komme to personer og spørge om vej til nærmeste åbne tankstation - vi er åbenbart langt ude på landet. Mens jeg venter drøner englænderne forbi - aner ikke hvornår vi har overhalet dem - de må næsten have kørt forkert eller være stoppet. Selv om de har et stort hold tror jeg faktisk de kører forkert flere gange end os. Navigering er som ventet en kæmpe udfordring for alle!
Se billeder fra dag 4-7
